Alle i arbejde!

“Arbejdet bærer lønnen i sig selv” siger man, og selvom vi godt ved, at det ikke er rigtigt, så er der nu en god følelse ved at have noget at lave. I Danmark har vi ‘arbejdsløshed’, hvor arbejdsduelige mennesker er på overførselsindkomster, der betales af alle andre skatteborger i Danmark. De kloge politikere siger, at det ikke kan undgås, at folk er på overførselsindkomst, men er dét nu også rigtigt?

En af anarkistens store fordele er, at der ikke er noget traditionelt tankegods, der skal flyttes rundt på før man kommer til de nye tanker. Jeg har nu prøvet at være på overførselsindkomst og selvom det ikke er en hindring for mig så véd Jeg at mange, der gerne vil i arbejde, ikke kan komme det og mange, der egentligt bare gerne vil lulle lidt rundt derhjemme på andres økonomiske bekostning, ikke beklager sig over dét.

Men det kan ændres så alle, der er i stand til at arbejde, kan komme til at tjene deres egne penge og ikke længere trække på velfærdssamfundets goder, hvilket vil sige ‘andre folks penge tjent på deres hårde arbejde’. Man kan rent faktisk, uden at staten mister noget, få alle i arbejde så de betaler skat og forbruger mere, hvilket i det store hele er en indtægt for staten.

Overskudsansatte
Forestil dig, at i stedet for at en arbejdsløs får en masse penge fra statskassen, så er det virksomhederne, der betaler for den arbejdsløses indtægtskilde ved at ansætte vedkommende i et job, som ikke eksisterer eller gør tingene meget nemmere for de almindeligt ansatte. Det kan være alt fra en ekstra skraldemand på en skraldebil, en ekstra bartender på værtshuset, en ekstra ekspedient i den lille butik til en gulvfejer på en fabrik. Faktisk kan det være alt, der ikke optager et job, som er nødvendigt for virksomheden.

Virksomheden vil med glæde ansætte Overskudsansatte fordi de får 1½ gange vedkommendes løn i skattefradrag. Det vil sige, at virksomheder, der ansætter en Overskudsansat vil kunne trække vedkommendes løn fra i skat, så de ikke har udgifter ved at have den ekstra ansatte, og trække halvdelen af den Overskudsansattes løn som en bonus. Det ville få enhver virksomhed til at slå til og ansætte så mange som de overhovedet kan komme afsted med!

Staten skal ikke betale overførselsindkomsterne længere, hvilket i sig selv som hovedregel vil kunne finansiere det skattefradrag virksomhederne modtager. De penge kommer altså ikke til at mangle i statskassen fordi staten ikke længere har udgifter til overførselsindkomster, og skulle virksomhederne give de Overskudsansatte en høj løn, for at spare flere penge i skattefradrag, så hjælper det jo at den Overskudsansatte betaler indkomstskat på sin løn.

Faktisk vil det give et overskud for staten, at indføre sådan en ordning!

Eksempel
Lad os lave et hurtigt eksempel med Anders Andersen. Vi forestiller os at han ikke kan finde et arbejde så den eneste måde han kan få en indkomst på er, at modtage Kontanthjælp. Det koster normalt staten 11.500,- kroner (sådan ca.) som han så betaler skat af, men uanset hvad, så er han jo en udgift for staten.

En Føtex i Anders’ område tilbyder ham derfor en Overskudsansættelse, hvor han får en løn på 25.000,- kroner. Anders skal stadig søge regulært ansættelse andre steder på samme måde som en kontanthjælpsmodtager skal, men i stedet for at lave ingenting, så hjælper Anders ældre damer med deres indkøb, pristjekker for kunderne og andre små kunderserviceopgaver som de ansatte i Føtex ikke normalt har tid til.

Føtex er naturligvis glade for at have Anders ansat. Han udfører et job, som de normalt ikke kan tilbyde deres kunder, og det kan trække hele hans løn fra i skat, plus den bonus der kommer med at have en Overskudsansat på halvdelen af hans løn. Føtex tjener faktisk 12.500,- kroner om måneden på at have Anders som Overskudsansat og kunderne får samtidigt en bedre service.

Anders er også rigtigt glad for at arbejde i Føtex. Ikke fordi han har nogen planer om, at være Overskudsansat særligt længe, men lønnen er meget bedre end kontanthjælpen. Og så betaler han jo også skat, hvilket staten er ret glad for.

Fra statens synspunkt er Anders nemlig ikke længere en udgift. Staten får godt nok ikke så mange penge ind i selskabsskat fra Føtex, men det dækkes næsten af besparelsen på 11.500,- kroner, som staten ikke længere skal betale til Anders i kontanthjælp. Resten dækkes så rigeligt at hans skatteindbetalinger på 8% i Arbejdsmarkedsbidrag og 38-40% i A-skat. Af 25.000,- betaler Anders jo 2.000,- kroner i AM-bidrag og 7.560,- kroner i A-skat.

Pludseligt har alle en fordel af, at Anders er Overskudsansat. Anders tjener flere penge i dagen og vejen, hvilket betyder at han også bruger flere penge så der også kommer MOMS ind i statskassen. Føtex tjener også godt på Anders’ job, og de har forbedret deres kundeservice ved at have en ung mand til hjælp. Staten har ikke en udgift på Anders, men derimod en indkomst på indkomstskatter og MOMS/afgifter + hvad han ellers bruger penge på.

Faldgruber
Selvfølgelig er der, som der er med alt, en mulighed for at udnytte sådan et system. Selvfølgelig må en virksomhed ikke bruge en Overskudsansat til at varetage jobs, som de normalt ville have en regulært ansat til at varetage. En Overskudsansat skal være netop dét; i overskud. Og Jeg kan allerede høre stemmer derude, der knurrer “virksomhederne vil bare ansætte en hel masse mennesker for at få skattefradraget og så ikke give dem noget arbejde alligevel!”

Og til dét vil Jeg sige… So. Fucking. What?!

Det giver samme status quo om virksomheden benytter sig af den Overskudsansatte eller ej. Det handler om økonomien i det. Faktisk vil det være endnu bedre, hvis virksomhederne bare ser den Overskudsansatte som et “sponsorat”, hvor de betaler vedkommende en løn for at kunne trække det hele fra i skat, + det halve. Så udnytter de ikke systemet.

Og så kommer den mindre åbentlyse. “jamen, de trækker jo mere fra i skat end bare den halvdel de får ekstra. De trækker jo også vedkommendes løn fra i skat! Så går regnestykket jo ikke op!”.

Jo, for uanset om virksomheden ansætter en person i regulært job eller Overskudsansættelse så vil det være en udgift, som virksomheden ikke skal betale skat af. Der er ingen forskel på om virksomheden udvider sin virksomhed og ansætter folk i regulært arbejde eller om de ansætter en Overskudsansat, bortset fra at den Overskudsansatte ikke ville have fået et arbejde, hvis ikke det var fordi, at der var en arbejdsplads til dem.

Og så er der løn-størrelsen. Hvis den bliver for høj vil skattefradraget og indkomstskatterne ikke give overskud. Så længe lønnen til den Overskudsansatte ikke overstiger 150.000,- kroner om måneden, så holder balancen mellem statens manglende udgifter og statens indtægter sig i plus.

Hvad med praksis?
Kan man overtale politikerne til at indføre sådan en reform?

Svaret er sandsynligvis et rungende NEJ, og de politikere man foreslår det for vil sandsynligvis også kaste deres taburet efter dig. Politikerne er nemlig ikke interesseret i, at alle, der kan arbejde, kommer i arbejde og har deres egne indtægter. Det er især ude på ‘venstre fløjen’, at man ser store problemer i, at alt for mange mennesker er uafhængige af staten. Højre-siden er nok lidt mere positive, men vil aldrig blive sådan rigtigt positive over, at så mange mennesker ikke er afhængige af statens velgørenhed. Der er nemlig stemmer i magtesløshed, som kan diskuteres og som man kan ‘love at gøre noget ved’ så folket sætter deres kryds ved dét parti, som de ‘magtesløse’ føler vil dem det bedst.

Måske lige med undtagelse af Liberal Alliance, som måske er nye og ideologiske nok til rent faktisk at kunne finde på at foreslå så ekstrem en reform, som dette nu en gang er.

Måske en gang om et par hundrede år, når det traditionelle tankegods har flyttet sig tilpas meget….