Brætspil

Jeg hørte engang en historiker argumentere for, at opfindelsen af “spil” var det mest afgørende skridt mennesket har gjort for at blive andet og mere end dyr. Det er Jeg ikke helt enig i, men Jeg er enig så langt, at spil i det store hele viser, hvor stor forskellen mellem mennesker og dyr er. Jeg mener nu nok, at menneskets forædling af naturen til vores egen fordel spiller en mere væsentlig rolle i menneskets udvikling til ‘mere end blot et dyr’, men måske spil er indikationen af, at vi har haft succes med at forædle naturen og skabe civilisation omkring os; ved at vi, ved at spille for underholdningens skyld, viser at vi har overskud i forhold til den konstante søgen efter føde og mager.

Brætspil er en af de ting Jeg elsker mest i denne verden, og det er med stor glæde, at Jeg har set, hvordan brætspil er kommet tilbage efter en tilbagegang. Computerspil har naturligvis taget over, hvor brætspil herskerede, men brætspil – og dermed en mere social og personlig omgangsform – er stødt stigende.

Det første spil vi véd med sikkerhed, at mennesker har spillet, er “Royal Game of Ur”, som er c. 4.500 år gammelt og stammer fra Sumer. Sandsynligheden for at egypterne også spillede deres gamle spil er stor, men det kan ikke bevises med sikkerhed da de udgaver af egyptiske spil man har fundet er yngre end RGU. Det er dog højst sandsynligt, at brætspil i en eller anden form har været til stede siden mennesket først besluttede sig for, at slå sig ned permanent og skabe mere civiliserede forhold.

Min store fascination af brætspil har gjort, at Jeg har udviklet nogle af slagsen selv. Hvad der skal ske med de spil har Jeg ingen anelse om, og sandsynligheden for at de bliver udgivet på noget tidspunkt er utroligt små. Jeg orker ganske enkelt ikke at stille mig op i rækken af spildesignere, der kæmper en ulige kamp mod særdeles arrogante spiludgivere, men måske en dag… måske.